Maritim sparring

maritime netvark

Som projektleder for Det Maritime Vækstprogram har MARCOD i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer optaget 30 perspektivrige maritime virksomheder til programmet, hvor virksomhederne har fået sparring, rådgivning samt et kontant tilskud til udarbejdelsen af en vækstplan.

MARCOD har stået i spidsen for Det Maritime Vækstprogram, som er støttet med midler fra blandt andre Vækstforum Nordjylland og EU’s Regionalfond.

Ved hjælp af screening blev 30 af de mest perspektivrige nordjyske små og mellemstore virksomheder godkendt til at deltage i programmet. Programmets ambition var, at virksomhederne skulle øge medarbejderstaben med 20 % hvert år i de næste tre år. Virksomhederne har modtaget sparring og rådgivning med fokus på deres vækstpotentialer samt et kontant tilskud på op til 200.000 kroner til ekstern konsulentbistand. I tæt samarbejde har den eksterne konsulent udarbejdet en strategi- og vækstplan for virksomheden.

Det kan være svært for virksomhederne at prioritere udviklingsopgaver i hverdagen, hvor den daglige drift ofte tager alle ressourcer. Vi hører fra virksomhederne, at programmet har været med til at fastholde deres fokus på udviklingsopgaven og gjort det muligt at tilføre eksterne ressourcer til at få sat fokus på deres vækstpotentialer,” siger Allan Hejslet, erhvervskonsulent og projektleder på Det Maritime Vækstprogram i MARCOD.

De 30 virksomheder har i udarbejdelsen af deres vækstplaner haft forskellige fokusområder, som for eksempel organisationsudvikling, professionelt bestyrelsesarbejde, internationalisering/struktureret salg, certificeringer, produktudvikling og digitalisering.

Facebook nyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Branchenyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder.