71 elever fra Campus 10 i Thisted på besøg i den maritime industri i Hanstholm

26 oktober 2017

71 elever fra Campus 10 i Thisted på besøg i den maritime industri i Hanstholm

71 folkeskoleelever fra 10. klassecenteret (Campus10) var i dag på besøg hos 4 maritime virksomheder i Hanstholm, da det maritime brancheudviklingscenter MARCOD, Thy Erhvervsforum, UU-Thy, Hanstholm Havn og Dansk Metal igen satte fokus på de uddannelses- og jobmuligheder, som den nordjyske maritime klynge kan tilbyde fremtidens arbejdskraft.

Arrangement Workforce of the Future er målrettet folkeskoleelever og sætter fokus på de maritime uddannelses- og jobmuligheder, der er i den nordjyske maritime industri. Det er tredje gang, at MARCOD afholder arrangementet i Hanstholm, hvor i alt ca. 240 elever har deltaget.  

  • Vi er arbejder hele tiden sammen med den maritime industri, maritime uddannelsesinstitutioner, kommunerne, Dansk Metal mfl. på at øge kendskabet blandt de unge og deres forældre til de attraktive uddannelses- og jobmuligheder i den nordjyske maritime industri. Med disse arrangementer ønsker vi i højere grad at åbne de unges øjne i forhold til et maritimt karrierevalg, siger Christine Lunde, direktør i MARCOD.

Én af de deltagende virksomheder er Mondo Mar, som forarbejder og pakker fisk til eksport. Her siger direktør Rasmus Grønlund om sin begrundelse for, at Mondo Mar deltager i arrangementet:

  • Vi åbner gerne virksomheden for dette arrangement, dels for at støtte nærmiljøet og gøre opmærksom på beskæftigelsesmulighederne i virksomhederne, dels for at få flere ansøgninger til de mange forskellige typer of job i fabrikken og på kontoret, som vi får brug for i fremtiden.

For at forberede eleverne til dagen havde UU-Thy forud for arrangementet besøgt eleverne i klasserne for at forberede dem til dagen.

I alt har 455 elever i løbet af den seneste måneds tid være med til lignende arrangementer afholdt i andre nordjyske havne. I Hirtshals deltog 166 elever den 28/9 og den 3/10 deltog hhv. 150 elever i Frederikshavn og 68 elever i Skagen.

Deltagende virksomheder i Hanstholm:

Hanstholm Skibssmedie, Hanstholm Elektronik, Mondo Mar, Hanstholm havn, Fiskeriskolen og EUC Nordvest

Sponsorer:

Dansk Metal

Arrangører:

MARCOD, Dansk Metal, Thy Erhvervsforum, UU-Thy, Hanstholm Havn

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

* indicates required

Branchenyheder