Læs om den maritime lærlingeordning i CO-Magasinet

05 Juli 2017

Læs om den maritime lærlingeordning i CO-Magasinet

NORDJYSK LÆRLINGE- SAMARBEJDE ER EN SUCCES

​I det nordligste Jylland har de så stor succes med at arbejde sammen om lærlinge i den maritime sektor, at erfaringerne nu bliver delt ud til andre dele af landet.

På tre år har seks virksomheder i den maritime sektor i Nordjylland øget antallet af lærlinge og elever fra 38 til 54, og lige om lidt bliver antallet af praktikpladser øget med yderligere tre. 

Bag succesen står et tæt netværkssamarbejde, hvor de seks virksomheder deles om en lærlingekoordinator. Koordinatoren hjælper med alt det praktiske omkring lærlingeforløbene, så virksomhederne kan koncentrere sig om at uddanne de bedste lærlinge rent fagligt. Samtidig har lærlingekoordinatoren udviklet atypiske lærlingeforløb som en rotationsordning og en deleordning om en lærling blandt tre virksomheder.

Virksomhedernes tilfredshed med lærlingekoordinatoren er så stor, at maritime netværk i Esbjerg, København og på Fyn har fået hjælp til selv at starte lignende ordninger op. 

og for kort tid siden blev endnu en lærlingekoordinator ansat, som er i gang med at rekruttere maritime virksomheder i det nordjyske til ordning nummer to.

- Det, vi kan hjælpe med, er ting, som kan være svære at nå, når man drifter. Ofte er den lærlingeansvarlige i virksomheden værkføreren, men han eller hun har jo meget andet at se til også. Med lærlinge følger der papirer, regler, kontakt til skolen og så videre. Vores udgangspunkt er, at vi kan gøre det mere professionelt ved at samle opgaven, så virksomhederne kan frigøre ressourcer hos deres egne folk, siger Christine Lunde, der er administrerede direktør i det lokale brancheudviklingscenter MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift), som formelt har lærlingekoordinatoren, Anette H. Sørensen, ansat.

Lærlinge på rotation

Lærlingekoordinatorordningen blev etableret i 2014. Fire maritime virksomheder ønskede at investere i fremtiden for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, men manglede hjælp til at etablere flere praktikpladser. I dag deles seks virksomheder, MAN Diesel & Turbo, VM Group, Orskov Yard, Hirtshals Yard, Mariendal Eletrics og Soft & Teknik, om lærlingekoordinatoren og betaler hendes løn, mens yderligere seks virksomheder er sleeping partners, der har mulighed for at springe med på ordningen, når de er klar.

​Skibsmontørlærlinge udgør den største gruppe lærlinge hos de seks maritime virksomheder, men virksomhederne har under ordningen også smede, industriteknikere, elektrikere og en enkelt kontorelev.

Og netop for skibsmontørlærlingene har lærlingeordningen en særlig fordel. De er nemlig med i en rotationsordning, hvor de har mulighed for at komme i rotation på andre virksomheder end den, hvor de er i lære. For eksempel beskæftiger lærlingene hos MAN Diesel & Turbo sig hovedsageligt med motorarbejde, og for at de bliver så fagligt dygtige som muligt, kan de komme til eksempelvis Orskov Yard for at lære om fremstilling af rør. 

- På den måde får virksomhederne dygtigere lærlinge og mere velkvalificeret arbejdskraft, mens lærlingene får flere kompetencer, fortæller Christine Lunde.

Tre deles om lærlinge

Tre virksomheder er også gået sammen om en deleelektrikerlærling. Alle tre virksomheder er meget specialiserede og kan derfor ikke stå for et helt praktikforløb alene, men sammen kan de give en god uddannelse. Og med hjælp fra lærlingekoordinatoren er der kommet styr på ansættelsesforhold, arbejdstøj, skoleophold og andre ting, som ville være krævende for de tre virksomheder at holde styr på selv.

- Der har virkelig været stor interesse for vores deleordning, og en ung kvinde har netop indgået endnu en praktikpladsaftale som dele-elektrikerlærling med de tre virksomheder, fortæller lærlingekoordinator Anette H. Sørensen.

Hun har den daglige kontakt til virksomhederne og lærlingene, og gennem den seneste tid har hun haft fokus på, om virksomhederne kunne tage elever på nye områder.

- På Hirtshals Yard troede de ikke, at de kunne uddanne en kontorelev – de var jo så vant til smede, at det var naturligt, at det var sådan nogle, de havde i lære. Her kan jeg komme med lidt større brille på og se, hvad der er af muligheder. Så nu afprøver vi det hos dem, og så må virksomhederne se, om de kan inspirere hinanden på denne måde, siger Anette H. Sørensen.

Ud over at give virksomhederne en hjælpende hånd med at finde hoved og hale i regler og skoleophold, så har hun også på flere af virksomhederne tæt kontakt til lærlingene gennem deres praktikophold, og når de er på skoleophold.

- Lærlingene bruger mig og viser mig en utrolig stor tillid. Jeg plejer at sige, at jeg vil gøre alt for dem undtagen låne dem penge. Der er ingen lukketid på min telefon. Så den kan godt ringe sent fredag eftermiddag med noget, som ikke kan vente til mandag morgen, fortæller hun.

Virksomhedernes talerør

Samtidig er Anette Sørensen også virksomhedernes repræsentant i de lokale uddannelsesudvalg på henholdsvis EUC Nords og Tech College og kan med sin viden fra både lærlinge og virksomheder bidrage til at gøre skoleopholdet bedre for virksomhedernes lærlinge.

- Anette tager dialogen med skolerne, hvis virksomhederne er utilfredse med noget, og hun er god til at lægge pres på i en konstruktiv tone. Det betyder selvfølgelig også noget, at hun taler på vegne af seks virksomheder, siger Christine Lunde.

Anette H. Sørensen har blandt andet været med til at højne sikkerhedsniveauet på skolerne, og hun har hjulpet lærere ud i praktik i virksomhederne, så de kan opleve lærlingenes dagligdag.

Både hun og Christine Lunde er enige om, at lærlingekoordinatormodellen kan bruges i andre brancher end den maritime.

- Det er helt sikkert en ordning, som kan bruges af andre erhverv, og vi er da også blevet spurgt af virksomheder uden for den maritime branche. Det har vi desværre ikke mulighed for, men vi kommer gerne ud og fortæller. For vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal have kloge hænder og hoveder nok i fremtiden, siger Christine Lunde. 

​- På Hirtshals Yard troede de ikke, at de kunne uddanne en kontorelev – de var jo så vant til smede, at det var naturligt, at det var sådan nogle, de havde i lære. Her kan jeg komme med lidt større brille på og se, hvad der er af muligheder. Så nu afprøver vi det hos dem, og så må virksomhederne se, om de kan inspirere hinanden på denne måde, siger Anette H. Sørensen.

Ud over at give virksomhederne en hjælpende hånd med at finde hoved og hale i regler og skoleophold, så har hun også på flere af virksomhederne tæt kontakt til lærlingene gennem deres praktikophold, og når de er på skoleophold.

- Lærlingene bruger mig og viser mig en utrolig stor tillid. Jeg plejer at sige, at jeg vil gøre alt for dem undtagen låne dem penge. Der er ingen lukketid på min telefon. Så den kan godt ringe sent fredag eftermiddag med noget, som ikke kan vente til mandag morgen, fortæller hun.

Virksomhedernes talerør

Samtidig er Anette Sørensen også virksomhedernes repræsentant i de lokale uddannelsesudvalg på henholdsvis EUC Nords og Tech College og kan med sin viden fra både lærlinge og virksomheder bidrage til at gøre skoleopholdet bedre for virksomhedernes lærlinge.

- Anette tager dialogen med skolerne, hvis virksomhederne er utilfredse med noget, og hun er god til at lægge pres på i en konstruktiv tone. Det betyder selvfølgelig også noget, at hun taler på vegne af seks virksomheder, siger Christine Lunde.

​Og netop for skibsmontørlærlingene har lærlingeordningen en særlig fordel. De er nemlig med i en rotationsordning, hvor de har mulighed for at komme i rotation på andre virksomheder end den, hvor de er i lære. For eksempel beskæftiger lærlingene hos MAN Diesel & Turbo sig hovedsageligt med motorarbejde, og for at de bliver så fagligt dygtige som muligt, kan de komme til eksempelvis Orskov Yard for at lære om fremstilling af rør. 

en kanongod ordning10

EN BRANDGOD ORDNING

Med MARCOD’s lærlingeordning er der styr på alt det administrative, og det giver mulighed for at fokusere på at oplære dygtige lærlinge, siger Jonny Jacobsen fra MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn.

Jonny Jacobsen er stor fan af den lærlingeordning, som hans arbejdsplads sammen med fem andre virksomheder i Nordjylland er medlem af. Han oplever nemlig, at det har givet dygtigere lærlinge.

- Det er som om, at de lærlinge, vi har haft de seneste par år, er bedre end flere af dem, vi tidligere har haft, siger Jonny Jacobsen, der er fællestillidsrepræsentant på MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn.

Han kan ikke udelukke, at det er et rent tilfælde, men han tror mere på, at de dygtige lærlinge skyldes den lærlingeordning under MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift), som MAN Diesel & Turbo deltager i sammen med fem andre virksomheder. De deles om en lærlingekoordinator, som tager sig af de administrative opgaver omkring lærlingene og sørger for, at samarbejdet mellem lærlinge, virksomheder og skole fungerer. 

​- Det er en brandgod ordning. Vi kan koncentrere os mere om at uddanne lærlingene, end vi kunne tidligere, hvor vi også havde alle de praktiske ting at tage os af. Nu har vi en person, som er dedikeret til at tage sig af lærlingene. Vi har en, som skal hjælpe lærlingene, men vedkommende har jo også andre opgaver, og nogle gange står valget altså mellem at få et skib ud at sejle eller tage sig af en lærling, og så ved vi jo godt, hvad der er vigtigst, siger Jonny Jacobsen.

En slags mellemmand

På MAN Diesel og Turbo i Frederikshavn er der cirka 470 ansatte. Ud af dem er der cirka 130 faglærte, hvoraf 12 er lærlinge. En af dem er Jonas Meng Hansen, som arbejder i et af værkstederne i afdelingen på havnen i Frederikshavn. Han er udlært som skibsmontør til juli næste år og lærlingetalsmand. 

- Som lærlinge er vi også glade for lærlingeordningen. Vi bruger meget lærlingekoordinator Anette H. Sørensen, hvis der er problemer med skolen, eller hvis vi har spørgsmål til skoleophold. Vi kan også bruge hende, hvis vi skal have styr på noget med ledelsen. Hun er en slags mellemmand, fortæller han.

- Anette kan også være den, som lærlingene taler med, hvis der er en svend, som går og opfører sig træls. Så kommer hun til mig, og jeg tager så en snak med svendene, supplerer Jonny Jacobsen. 

- Det betyder, at der er sammenhold på tværs af virksomhederne, og at vi holder kontakten vedlige mellem skoleopholdene, siger Jonas Meng Hansen.

Bedre jobmuligheder

Som en del af lærlingeordningen samarbejder hans læreplads med Hirtshals Yard og Orskov Yard om at give skibsmontørlærlingene den bedste uddannelse. Det betyder, at han til foråret skal i praktik hos Hirtshals Yard i seks uger for at lære at svejse og lave rørarbejde, mens deres lærlinge kommer til MAN, hvor man arbejder mere med motorreparation.

- Det er rigtigt godt, fordi det betyder, at noget af det sidste, jeg har haft mellem hænderne inden svendeprøven, er rørarbejde, som vi ikke arbejder så meget med her. Det er vigtigt, at vi har en bred uddannelse, så vi har større muligheder for at finde job efter svendeprøven, siger han.

Jonny Jacobsen oplever også, at rotationsordningen er en fordel for lærlingene.

- Vi hører fra lærerne på EUC Nord, at de tydelig kan se, hvor lærlingene kommer fra til prøverne, siger han.

En god makker

Samtidig ser han det som en kæmpe fordel, at lærlingekoordinatoren jævnligt kommer på skolen og dermed også kender til de forhold, som lærlingene arbejder under, når de er på skoleophold.

- Jeg sidder i Tech Colleges uddannelsesudvalg sammen med Anette H. Sørensen, og hun er en god makker at have med. Vores ord har vægt, fordi vi repræsenterer begge sider af bordet – hun arbejdsgiverne og jeg arbejdstagerne – og vi er gode til at bakke hinanden op, fortæller han.

Som repræsentanter har de to blandt andet været med til at få skolen til at stramme op på sikkerheden, mens lærlingene er på skoleophold.

- Vi har stor fokus på sikkerhed. Det kræver vores kunder. Så kan det ikke være rigtigt, at lærlingene oplever den omvendte verden, når de er på skole, fastslår han.

Han sætter også stor pris på, at han kan trække på lærlingekoordinatorens viden om regler, bekendtgørelser og skolereform.

- Det er et fuldtidsarbejde at holde styr på, og svært, når du også skal være helt inde i overenskomsten. 

​Nu har vi fået meget bedre struktur på det, og der er 100 procent styr på lærlingeforholdene. På den måde kan vi gøre vores bedste for, at vi også har faglært arbejdskraft i fremtiden, fastslår Jonny Jacobsen.

Derfor er han også overbevist om, at MAN Diesel & Turbo aldrig ville have haft en deleelektrikerlærling, hvis ikke lærlingekoordinatoren havde taget sig af det ekstra arbejde, som en deleordning kræver.

- Det er så oplagt at have en delelærling, når man som os ikke kan tilbyde hele paletten. For mindre virksomheder, der ikke har så mange ressourcer, mener jeg, at det er vejen frem at arbejde sammen på lærlingeområdet. På den måde kan vi alle give en hånd med til at sikre kvalificeret arbejdskraft, for det kommer vi alle sammen til at mangle, påpeger Jonny Jacobsen.

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

* indicates required

Branchenyheder