Jeppe Ørskov, direktør for Orskov Yard A/S

”Klyngemæssigt har vi en målsætning om at være Nordens bedste reparationsværft og den stærkeste klynge inden for service og reparation. Vi har i den forbindelse brug for MARCOD. Jeg var lidt skeptisk, da centret begyndte for to år siden, men har kun stor ros. Når vi i den maritime klynge snakker om noget, er de ekstremt gode til at tage stafetten og løbe videre med idéerne. Noget vi som enkeltvirksomheder ikke har ressourcerne til”.

Lars Peter Jensen, Direktør, Strandby Net / Vonin Offshore A/S

”MARCOD har hjulpet Strandby Net /Vonin Offshore A/S med at afdække forskellige scenarier til vækst, bl.a igennem formulering af opgavebeskrivelse, hjælp til ansøgning af midler til markedsanalyse og salgsstrategi på et nyt marked ( offshore ), samt kompetenceudvikling af vores organisation for at nå de ønskede mål. Vi er utroligt glade for den support og professionelle sparring vi har fået fra MARCOD og er overbeviste om at resultaterne ikke ville være nået på samme tid, hvis ikke vi havde fået den hjælp.”

Kristoffer Jensen, COO hos Danish Yachts A/S

”MARCOD hjælper med at få åbnet nogle muligheder, som vi måske ikke selv ville have ressourcer til at få gjort noget ved. Hvis ikke de havde været involveret i Næssund kulfiberfærgeprojektet, var det nok aldrig blevet, fordi vi ikke selv ville kunne afsætte tid til at søge puljer og så videre. Samarbejdet er derfor meget værdifuldt for os”

Kim Pedersen, formand for Serviceteam Skagen Havn

”MARCOD har hjulpet Serviceteam Skagen Havn med at formulere en fælles strategi for det fremadrettede konkrete arbejde med henblik på at styrke netværket i den globale maritime konkurrence. Dette arbejde har givet netværket en stærkere fælles platform og sikrer, at alle medlemsvirksomheder har et klart billede af, hvor vi skal hen, og at alle går i samme retning”

Tom Samson formand for Maritime Network Frederikshavn

”Uden samarbejdet med MARCOD var vi ikke nået så langt med vores strategiproces, som vi er i dag. Vores nye forretningsplan, som MARCOD har været primus motor for, skal være med til at skabe nye forretningsområder og yderligere vækst for virksomhederne i netværket. Den danner også grundlaget for delprojekter med mindre grupper af virksomheder, der retter sig mod udvalgte markedssegmenter”

Lars Kiær, direktør for Green Instruments A/S, Brønderslev:

”I forbindelse med Green Instruments’ nye vækststrategi, har vi brugt MARCODs konsulenter til sparring og rådgivning omkring vores fremadrettede branding- og kommunikationsstrategi. Konsulenterne har været fagligt kompetente, dybt professionelle og vi er sammen kommet frem til et rigtigt godt grundlag, vi kan arbejde videre med”

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

* indicates required

Branchenyheder