MARCODs Efterårsnyhedsbrev 2019

Maritime Career Day og Workforce of the Future 2019
I perioden hvor bladene på træerne er gået fra at være grønne til brune, orange og gule har MARCOD sammen med en række samarbejdspartnere afholdt maritime karrieredage i Frederikshavn den 18. september og i Hirtshals og Skagen henholdsvis den 26. september og 1. oktober. I løbet af de tre dage åbnede 52 maritime virksomheder dørene op for 703 unge for at sætte fokus på uddannelses- og jobmuligheder i den nordjyske maritime branche. Udover virksomhedsbesøgene blev de unge også guidet i, hvordan man skriver en god ansøgning og var på uddannelsesløb, hvor der var fokus på læring og feedback.
Som forberedelse til karrieredagene blev der i år afprøvet et nyt tiltag med workshoppen ’Fremtidens arbejdskraft – hvordan når vi dem?’, hvor både de deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner fik gode tips til, hvordan man kan møde de unge på deres præmisser, og hvordan et elevbesøg på en virksomhed kan gøres levende og spændende.
 
Læs mere om Maritime Career Day i Frederikshavn
Læs mere om Workforce of the Future i Hirtshals
Læs mere om Workforce of the Future i Skagen
De 3 klyngedirektører for Fyns Maritime Klynge, MARCOD og MDC
National styrkeposition og konsolidering
Den nye erhvervsfremmestrategi for decentral erhvervsfremme er pt. i høring, og MARCOD vil indgive høringssvar. Vi forventer, at det maritime erhverv bliver udnævnt som national erhvervsmæssig styrkeposition af den nationale erhvervsfremmebestyrelse primo 2020. Det betyder, at de nuværende maritime klyngeaktører – dvs. MARCOD, Fyns Maritime Klynge og Maritime Development Centre – skal konsolideres med udgangen af 2020. Dette sker i samarbejde med de tre maritime brancheorganisationer Danske Rederier, Danske Havne og Danske Maritime. Der pågår pt. en due diligence proces faciliteret af Cluster Excellence Denmark. De seks parter har i fællesskab fået lavet en national behovsanalyse blandt 40+ virksomheder i hele landet i forhold til, hvad den fremtidige nationale konsoliderede klyngeorganisation skal beskæftige sig med.
Analysen peger på følgende: innovation, forretningsudvikling, netværk, formidling, kvalificeret arbejdskraft (herunder rekruttering af unge til branchen, uddannelse og efteruddannelse), fundraising og branding samt mere samarbejde på tværs både i klyngen og med andre klynger/industrier.
MARCOD arbejder for fortsat at kunne tilgodese den maritime erhvervsstruktur i Region Nordjylland med de produkter og ydelser, vi har supporteret Det Blå Nordjylland med siden MARCODs etablering i 2010, i den nye nationale klyngestruktur.
Scale-up update
Scale-up Denmark projektet har haft nogle spændende måneder, hvor hold 5 nu er ved at afslutte deres 6 måneders intensive udviklingsforløb og hvor den årlige nationale Scale-up konkurrence blev afholdt 11. september i Esbjerg. Det Maritime Elitetræningscenter udvikler de mest ambitiøse og perspektivrige
små- og mellemstore virksomheder, og vores finalist i år til Scale-up finalen (DM i vækst) var Green Instruments i Brønderslev. Deres drivkraft er ambitioner og vilje til vækst, og det har hjulpet dem til at blive blandt verdens førende leverandører af grøn miljøteknologi til skibsfarten, som har resulteret i en eksplosiv vækst og stigning i antallet af nye medarbejdere hos både dem selv og virksomhedens underleverandører – se trailer her.
Vi har fået mulighed for at gennemføre yderligere fem individuelle udviklingsforløb i Scale-up projektet, inden projektet afsluttes ultimo april 2020. Det er et super fleksibelt og attraktivt program for ambitiøse maritime virksomheder, og vi har kun få ledige pladser tilbage, så hvis det kunne være noget for din virksomhed, så kontakt projektleder Allan Hejslet, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 30 13 30 43 hurtigst muligt.
Maritime Stars - speeddating
Vores fem talentfulde maritime stjerner, C-LOG, Optimum Voyage, Dry Bulk Chemicals, Frugal Technologies og Upteko, har i slutningen af oktober været samlet til sprint 3 hos Gatehouse – en af projektets fyrtårnsvirksomheder. Her skulle de blandt andet arbejde med kapitalfremskaffelse, kontrakter og forhandlingsteknik. Hold 1 har gennemført deres 9 måneders intensive acceleratorforløb ved årets udgang, og der er nu åbent for ansøgninger til hold 2, som ligeledes starter op i april 2020. Ansøgningsfrist er 1. marts. Blandt ansøgningerne udvælges 5 nye start-ups fra hele Danmark til hold 2. Noget for dig eller nogen du kender? Så kontakt projektleder Allan Hejslet, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 30 13 30 43. Du kan også læse mere på www.maritimestars.dk.
Formandsmøde på Hanstholm Havn
Den 3. oktober var der formandsmøde for de nordjyske maritime netværk (Maritime Network Frederikshavn, Serviceteam Skagen, Hanstholm Maritime Service Network samt Aalborg Maritime Network). På møderne drøftes fælles indsatsområder og samarbejde på tværs af Det Blå Nordjylland. På dette møde var hovedtemaet, hvordan vi sikrer Det Blå Nordjyllands interesser i den igangværende maritime klyngekonsolidering. Qua det intensiverede samarbejde er netværkene også begyndt at lave flere netværksmøder og studieture sammen. MARCOD er sekretariat for alle de maritime netværk i Nordjylland og faciliterer de respektive netværk og formandsrummet.
Norges ambassadør i Danmark, Aud Kolberg, og Danmarks ambassadør i Norge,
Jarl Frijs-Madsen.
Skagerrak Business Summit
I den forgangne uge har vi afholdt Skagerrak Business Summit i Kristiansand for 5. år i træk i samarbejde med en række samarbejdspartnere. Her mødtes 120 deltagere fra Danmark og Norge omkring bæredygtighed  og grønne løsninger i den maritime branche i et dansk-norsk perspektiv. På det maritime spor var der spændende indlæg ved prime movers såsom Grundfos, Ocean Global Technology Group samt Ballard og Desmi m.fl.

Hvis du gerne vil have flere nyheder fra MARCOD, kan du læse om dem på vores sociale medier og hjemmeside.

Facebook
LinkedIn
Website
Kommende arrangementer
Netværksgruppe med fokus på Cybersikkerhed
Cybersikkerhed er en helt naturlig del af digitaliseringen. Aalborg Maritime Network har sammen med IKT-klyngen BrainsBusiness dannet en netværksgruppe med fokus på cybersikkerhed. Formålet er, udover cybersikkerhed, at skabe rum for vidensdeling mellem medlemmerne, teknologiske diskussioner og implementeringer af muligheder og begrænsninger inden for området.
Lyder det spændende? Så afholdes der et åbent netværksmøde den 26. november omkring den nyeste forskning inden for udviklingen af fremtidens cybersikkerhed.
Læs mere og tilmeld dig her
Karrieremesse 2020
Den 3. marts 2020 er der karrieremesse i Gigantium i Aalborg og MARCOD arrangerer igen en fællesstand for Det Blå Nordjylland. Karrieredagene samler landets bedste studerende, virksomheder og organisationer, når Danmarks største job- og karrieremesse besøger Aalborg. Her får virksomhederne en unik mulighed for at fremhæve karrieremulighederne i det maritime overfor studerende og nyligt dimitterende fra en bred vifte af videregående uddannelser. Vi kan med glæde meddele, at pladserne på standen allerede er udsolgt med 10 stærke maritime virksomheder, der repræsenterer Det Blå Nordjylland: Wrist Ship Supply, MAN Energy Solutions, Logimatic, VMS Group, DESMI, Fjordline, Green Instruments, Scanel, pbang og MARCOD.
Tjek vores hjemmeside for at holde dig opdateret
LinkedIn
Facebook
Website
YouTube
Twitter
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Copyright © *2019* MARCOD, Alle rettigheder tilhører.

Facebook nyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Branchenyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder.