Ny formand og nyt bestyrelsesmedlem i MARCOD

Ny formand og nyt bestyrelsesmedlem i MARCOD
MARCOD fik primo september ny bestyrelsesformand. Kenn Steger-Jensen fra Aalborg Universitet afløser Poul Knudsgaard og ser det som sin fornemste opgave at bevare og udvikle den nordjyske, maritime klynge. ”Det Blå Nordjylland udgør en erhvervsmæssig styrkeposition i Region Nordjylland og er en vigtig del af Det Blå Danmark.” fastslår han. Kenn Steger-Jensen har en bred maritim baggrund og er i dag professor i produktions- og logistiksystemer på Aalborg Universitet og Universitetet i Sørøst-Norge. Han er desuden medinitiativtager til det nye Maritime Center på Aalborg Universitet.

Desuden indtræder Senior Manager Lars Henrik Hejlesen, MAN Energy Solutions i bestyrelsen. Han kommer direkte fra en plads som formand i Maritime Network Frederikshavns bestyrelse, så han har stor indsigt i, hvad der sker på den maritime scene.
Velkommen til jer begge – vi ser frem til et godt samarbejde.

Læs mere
 
Workforce of the Future 2018
Efteråret hos MARCOD har stået i Workforce of the Futures tegn. Lige under 700 folkeskoleelever deltog i de 4 Workforce of the Future arrangementer, som blev afholdt den 20/9 i Frederikshavn, 25/9 i Skagen, 27/9 i Hirtshals og 9/10 i Hanstholm. 45 maritime virksomheder åbnede dørene for de unge for at sætte fokus på de uddannelses- og jobmuligheder, som de nordjyske maritime virksomheder kan tilbyde fremtidens arbejdskraft. For at forberede eleverne til dagen havde UU-vejlederne forud for arrangementet besøgt eleverne i klasserne og forberedt dem til dagen. I Hirtshals havde arbejdsgruppen endda udviklet et spil "The Game", hvor eleverne fik den første introduktion til de deltagende virksomheder. Spillet udfordrede samtidigt eleverne på maritime begreber og indsigt i branchen. Udover virksomhedsbesøgene bestod programmet, alt efter hvilken by man deltog i, af det maritime spil Seven Seas, Kahoot quiz, og uddannelsesløb. I Frederikshavn sluttede dagen af med Maritime Career Day, hvor der bl.a. var uddannelses- og jobmesse, åbent hus i netværkets virksomheder samt mange spændende aktiviteter på havnen.
Læs mere om Workforce i Frederikshavn
Læs mere om Workforce i Skagen
Læs mere om Workforce i Hirtshals
Læs mere om Workforce i Hanstholm
 
MARCOD deltog i erhvervsminister Rasmus Jarlovs besøg hos MAN Energy Solutions
Erhvervsminister Rasmus Jarlov var den 20. august på besøg hos MAN Energy Solutions i Frederikshavn. Under besøget fik ministeren en briefing af virksomheden, og der var også lejlighed til at se det avancerede motortestcenter samt få en snak med MARCODs direktør Christine Lunde, som fortalte om den maritime klyngeindsats i Nordjylland og supporten til de maritime virksomhedsnetværk i regionen samt, hvad det nye erhvervsfremmeudspil betyder for Det Blå Nordjylland. Formålet med snakken var at sikre de bedst mulige vilkår for vores stærke maritime klynge i Nordjylland i fremtiden.
Læs mere
 
Ny kontorelev
Vi vil gerne sige velkommen til Natasha Sølgaard, som bliver tilknyttet MARCOD som kontorelev fra den 15/10 og foreløbigt frem til jul. Natasha har tidligere studeret multimediedesign på KEA i København, og har stor erfaring med grafisk design. Natasha skal supportere Maria-Louise i sekretariatet med de stigende antal opgaver fra netværkene - dvs. hun kommer til at assistere med alt lige fra opsætning af invitationer, opdatering af hjemmesider og sociale medier til at være en hjælpende hånd ved netværksarrangementer.
Vi håber, at I alle vil tage godt imod hende – Velkommen ombord!
 
MARCOD arrangementer
 
Dennis Nørmark: Kulturforskelle i arbejdet - et kig ind på de 'mærkelige' danskere
MARCOD og Maritime Network Frederikshavn inviterer i samarbejde med MARTEC til et spændende og lærerigt arrangement om kulturforskelle i den maritime branche med antropolog Dennis Nørmark, som mandag den 5. november giver os et indblik i kulturforskelle i arbejdet – et kig ind på de "mærkelige" danskere. Dennis Nørmark er antropolog, forfatter, konsulent og populær foredragsholder. Han har bl.a. skrevet bogen ”Kulturforståelse for stenalderhjerner”, som omhandler vores kulturforskelle.
Det hele finder sted den 5. november kl. 08.15 til 09.45 i Multisalen hos MARTEC, hvor der vil være en bid morgenbrød.
Så hvis du vil udvide din horisont og blive lidt klogere på, hvordan vi er forskellige, så tilmeld dig dette spændende arrangement senest den 25. oktober.
Læs mere om Dennis Nørmark
Læs mere og tilmeld dig her
 
Skagerrak Business Summit - 22. november 2018
Kom med, når vi samler danske og norske erhvervsfolk i Hirtshals for at få ny maritim viden og skabe forretningsrelationer på tværs af Skagerrak. MARCOD er medarrangør af det maritime spor til årets Skagerrak Business Summit - her skal 8 dygtige oplægsholdere fra Danmark og Norge tale om maritime tendenser, elektrificering af fiskeskibe og havne. Endvidere er der nyt om færgeområdet og offshore vind. Så vil du være med på de nyeste trends, så tilmeld dig til denne lærerige dag.
Læs mere og tilmeld dig her
 
Arrangementer i de nordjyske maritime netværk
 
Serviceteam Skagen efterårsevent
22. oktober 2018
Vil du forvandle din dårlige hukommelse til en klæbehjerne? Så skal du sætte kryds i kalenderen, når STS inviterer til efterårsevent, hvor tryllekunstner Ole Larsen gennem et humoristisk oplæg vil hjælpe dig til at forbedre din hukommelse. Eventet er arrangeret i samarbejde med Color Hotel Skagen, som også byder på en rundvisning og et let og lækkert aftensmåltid.
Tilmeld dig her
Maritime Afternoon
12. november 2018
Aalborg Maritime Network inviterer de nordjyske maritime netværk til møde om fremtidens maritime branche – hvad skal vi forberede os på? På mødet flyver vi op i helikopteren og får indspark fra DFDS og Wärtsilä om, hvordan de tænker, at den maritime branche ser ud i fremtiden – herunder den store rolle, som digitalisering helt sikkert kommer til at spille.
Tilmeld dig her
Oplev MAN Energy Solutions motorproduktion og testcenter
5. december 2018
MAN Energy Solutions inviterer i samarbejde med MNF de nordjyske maritime netværk indenfor, når de den 5. december åbner dørene og viser rundt i deres motorproduktion og testcenter. Det bliver en super spændende oplevelse, hvor der vil være mulighed for at blive klogere på fremstillingen af 175D high-speed motoren samt få svar på de spørgsmål, man måtte have. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig :-)
Tilmeld dig her
Maritime Afternoon
6. december 2018
Aalborg Maritime Network inviterer til en eftermiddag i dataenes tegn, når Vestas og Frugal Technologies kommer og fortæller om, hvordan de hver især bruger big data og machine learning i hverdagen. Tilmeld dig dette lærerige møde og lær mere om, hvordan dataopsamling fra produkter kan bruges til bl.a. produktforbedringer, predictive maintenance eller til udvikling af nye servicekoncepter - hvordan gør man og hvem har gjort det?
Vi ses på Center for Logistik og Samarbejde.
Tilmeld dig her
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Copyright © *2018* MARCOD, Alle rettigheder tilhører.

Facebook nyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Branchenyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder.