Nyhedsbrev - Forår 2020

Det maritime iværksætterprogram Maritime Stars er et ambitiøst projekt, der skal hjælpe iværksættere med at udvikle nye produkter og løsninger til den maritime branche bl.a. gennem sparring og rådgivning fra 20 af branchens maritime fyrtårnsvirksomheder – heriblandt Maersk Tankers, Danfoss, DFDS, MAN Energy Solutions etc. Det er andet år, programmet kører og efter et succesfuldt første år, har hele 56 håbefulde iværksættere og start-ups søgt om deltagelse i år. Heraf har vi udvalgt 10 stærke finalister fra hele Danmark: Sternula (Aalborg), Dancompliance (Herlev), E-AT (Herfølge), Gas2Green (Svendborg), NOENCO (Skagen), Hybrid Greentech (Roskilde), CAMAR (Allerød), DACOMA (Svendborg), Scoutbase (Svendborg) og Inspection Team (Hadsund).
Blandt disse 10 iværksætterfinalister udvælges årets 5 maritime stjerner d. 21. april på vores ’Løvens hule’ pitch-arrangement. Disse skal i løbet af de næste 9 måneder indgå i Maritime Stars programmet.
OBS! COVI-19: Vi regner med at kunne gennemføre pitch-arrangementet, men vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger i forhold til Corona-situationen og retter os efter disse. 
Maritime Stars er et 3-årigt projekt, der drives af MARCOD og støttes af Industriens Fond og EUs Socialfond.

 
Få et indblik i Maritime Stars projektet første år (2019) ved at se filmen herover. Her kan du bl.a. møde 2019s 5 stjerner - Dry Bulk Chemicals, C-LOG, Upteko, Optimum Voyage og Frugal Technologies, der sammen med MARCOD og de 16 fyrtårnsvirksomheder har været igennem en masse spændende forløb, som der er kommet flere gode samarbejder ud af.
Klik her for at følge projektet
 
Vi har de seneste 3 år haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med 45 ambitiøse og fremadstormende maritime virksomheder gennem det landsdækkende Scale-Up Denmark Projekt. Projektets formål har været at skabe yderligere vækst i 12 særligt udpegede brancher, hvor Danmark har en klar styrkeposition – herunder den maritime industri.
MARCODS rolle i projektet har som projektleder været dels at identificere de virksomheder i det maritime segment, som havde størst vækstpotentiale og de største vækstambitioner. Herefter at planlægge og gennemføre et skræddersyet udviklingsforløb til hver virksomhed ud fra deres meget forskellige behov. Nogle med fokus på at skulle ind på nye markeder, salg og strategi - og andre med brug for at få arbejdet med eksempelvis deres organisation, processer eller ledelse. 
 
Nu afsluttes projektet og de 45 maritime Scale-up virksomheder har i gennemsnit kunnet løfte deres omsætning med 15 mio. kr., deres eksport med 13 mio. kr. og har i gennemsnit ansat 8 nye medarbejdere. 
I filmen herover fortæller PowerCon fra Hadsund om, hvordan programmet og MARCOD har været en central del af deres udvikling inden for det maritime segment. Desuden vandt PowerCon Scale-Up finalen (DM i vækst) i 2019, hvilket har betydet meget for dem. Du kan også møde Kølemadsen fra Hirtshals, som har fået meget ud af deltagelsen i programmet, som de kan bruge i dagligdagen. Bl.a. hjælp til netværk, som har resulteret i et nyt konkret samarbejde med en underleverandør, som de ikke kunne finde lokalt.
Samlet set har 450+ virksomheder fra 12 forskellige brancher deltaget i Scale-up Denmark udviklingsforløbene.
Det maritime Scale-Up Denmark center drives af MARCOD i samarbejde med LIVA consult og Erhvervshus Nordjylland, og er støttet af EUs Regionalfond, Region Nordjylland, Erhvervsstyrelsen og Den Danske Maritime Fond.

 
Karrieremessen i Gigantium i Aalborg blev i år afholdt den 3. marts 2020. Messen var igen i år en succes og selv om besøgstallet på 1.875 deltagere var lidt lavere end sidste år pga. Coronavirus, så var Det Blå Nordjyllands stand som altid godt besøgt af de mange unge mennesker, som ville vide mere om en karriere i den maritime branche. Desuden var karrieremessen ekstra blå i år, idet Det Blå Nordjyllands stand var den største på hele messen, og branchen var stærkt repræsenteret med hele 11 virksomheder: VMS Group, MAN Energy Solutions, Scanel, DESMI, Fjord Line, Green Instruments, GateHouse, Wrist Ship Supply, Logimatic, Pbang++ People Search and Selection og MARCOD. 
Vi håber på at kunne repræsentere Det Blå Nordjylland lige så stærkt til næste års Karrieremesse, når alle virksomheder og studerende forhåbentlig er tilbage i en normal hverdag 😊

 
 
Den 24. januar var hele 70 af vores medfinansierende parter og andre vigtige samarbejdspartnere mødt op til MARCODs årlige nytårskur for at høre om de mange spændende ting, der er sket  i MARCOD i løbet af 2019. Og ikke mindst hvordan fremtiden ser ud for MARCOD som følge af den nye erhvervsfremmelov. Vi er pt. i proces omkring en konsolidering med vores søsterklynger Fyns Maritime Klynge og Maritime Development Center (MDC). Det er en spændende og krævende øvelse, men det går fremad og alle er interesseret i at komme frem til en god løsning. Dette gælder også de maritime brancheorganisationer, som er med inde over konsolideringen.
Årets nytårskur bød også på oplæg fra flere af vores medlemmer, herunder Green Instruments, MAN Energy Solutions og E-AT. Vi sluttede kuren af med et kig på dansk skibsfarts muligheder og udfordringer v/Danske Rederiers direktør, Anne Steffensen. 

 
MARCODs årsberetning for 2019 er frisk fra tryk. I den kan du kan du blive klogere på vores strategi, aktiviteter og medlemmer. Vidste du for eksempel, at vi driver 5 maritime netværk med 260 medlemsvirksomheder? Og vidste du, at vi i 2019 har haft næsten 800 folkeskoleelever på besøg i maritime virksomheder i forbindelse med Maritime Career Day og Workforce of the Future? Og at vi har været arrangør af 92 events i 2019? 
Klik her for at læse hele årsberetningen for 2019
 
Den 10. marts stod i bæredygtighedens tegn, da MARCOD i samarbejde med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, MAN Energy Solutions, Green Ship of the Future og C-Voucher bød velkommen til seminar om bæredygtig omstilling i det maritime. Her delte en række inspirerende indlægsholdere ud af deres viden og erfaring ift. hvordan de arbejder med bæredygtighed

i deres forretning. Alle deltagere gik hjem med inspiration til, hvordan de selv kan komme i gang med at arbejde med bæredygtighed i deres virksomheder – bl.a. igennem konkrete maritime eksempler, værktøjer og støttemuligheder, der støtter op om den grønne omstillingsproces. 

 
Klik her for at tilmelde dig
 
Nu har du muligheden for at blive hacker for en halv dag! Det sker den 20. maj, når MARCOD i samarbejde med Aalborg Universitet, BrainsBusiness og MDC inviterer til arrangementet ”Cybersikkerhed – Hacker for en halv dag”. Vi skal denne dag blive bedre til at identificere, hvordan en hacker arbejder og tænker. 

En viden som vi efter arrangementet kan tage med hjem og bruge til at forbedre sikkerhedsniveauet i vores egen virksomhed. Kom og vær med, hvis du vil blive klogere på, hvordan man kan forebygge og håndtere cyber-angreb i din virksomhed. 

Klik her for at tilmelde dig
 
Igen i år inviterer Maritime Network Frederikshavn på studietur til SMM Messen i Hamborg. Det bliver den 9 - 10. september og vi har sørget for en moderne bus og et lækkert hotel, så vi kan få et par gode dage på messen. 

Der er kun 30 pladser på turen, så skynd dig at tilmelde dig, så snart du modtager invitationen via e-mail. Vi glæder os til at se dig til en spændende og fornøjelig tur, hvor netværk er i højsædet.

 
Maritime Career Day og Workforce of the Future afholdes i 2020 i Frederikshavn (17/9), Hirtshals (24/9) og Skagen (dato kommer snarest). Arrangementet giver de maritime virksomheder i disse byer mulighed for at invitere en flok unge mennesker indenfor, så de kan blive inspireret til at vælge en uddannelse og karriere i den maritime branche. Sidste år deltog næsten 800 folkeskoleelever og 55 virksomheder i dagen, og forberedelserne til 2020 er allerede begyndt. For at dagen kan blive succesfuld, så har vi brug for virksomheder, som vil åbne dørene for de unge til virksomhedsbesøg. Men vi har også brug for cykelguider og hjælpere på dagen. Vi håber, at alle de maritimt relaterede virksomheder i de 3 byer vil bakke op om eventet, så vi kan få en fantastisk dag. I kan allerede nu tilmelde jer ved at kontakte: 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
 
På grund af den aktuelle Corona-situation aflyses alle MARCOD-arrangementer i marts. Derudover arbejder alle ansatte hjemmefra fra fredag den 13. marts og foreløbigt frem til den 30. marts.
Vi arbejder som normalt, bare hjemmefra, derfor kan du stadig få fat i alle vores medarbejdere på deres tlf. eller via e-mail. Vi vil være tilgængelige i vores normale kontortid: Mandag - fredag 8:00 - 16:00.

Klik her for kontaktinfo til MARCODs medarbejdere
Vi befinder os i disse tider i en anderledes og for mange en mere usikker hverdag. Coronavirus har stor indflydelse på hverdagen og driften i alle virksomheder. På Virksomhedsguiden.dk finder du vigtig information til virksomheder omkring Corinavirus, og hvordan du som virksomhed skal forholde dig. Du kan blandt andet læse om kompensationer, restriktioner, hjemmearbejde, midlertidig udskydelse af skat og moms, garantiordning og meget mere.

Virksomhedsguiden.dk

Facebook nyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Branchenyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder.