Nyhedsbrev - MARCOD, april 2019

Maritime Stars

Onsdag den 20. marts var en super spændende dag i MARCOD-regi, idet det var dagen, hvor vi fandt vores første 5 maritime stjerne i iværksætterprogrammet Maritime Stars. Der var mange, som havde vist interesse i programmet og ud af dem blev 10 finalister udvalgt, som pitchede foran 16 maritime fyrtårnsvirksomheder for at få en plads i det 9 månder lange iværksætterprogram. I programmet får de adgang til mentorer og sparring fra de bedste og største maritime virksomheder i Danmark. 5 virksomheder slap igennem nåleøjet og de er:

  • Frugal Technologies som udvikler grøn miljøteknologi til skibsfarten – avanceret IoT/Big Data løsning, der arbejder i feltet mellem motor og propel. Dynamisk optimering med markante brændstofbesparelser for rederierne.
  • Dry Bulk Chemicals som har udviklet en cloudbaseret handelsplatform, der kobler rederier og leverandører sammen og derved optimerer indkøbsprocessen.
  • C-LOG som har udviklet en digital platform, der sikrer tværorganisatorisk samarbejde mellem redere og crew. Sikrer smart håndtering af f.eks. crew, kompetence og kapacitet.
  • Upteko som producerer droner og software til offshore. Udnytter moderne teknologi til at løse opgaver indenfor inspektioner, redning, etc.
  • Optimum Voyage som har udviklet en IT-service, der leverer ruteoptimering til skibsfarten på baggrund af bl.a. geografi, hastighedsprofil, vejr, vanddybder og ECA-zoner.

Vi glæder os til at arbejde videre med de 5 virksomheder og se hvordan de udvikler sig :-) 

Maritime Stars drives af MARCOD og støttes af Industriens Fond og EU's Socialfond.

Se mere om Maritime Stars her
Mini retrofitkonference - rentable ombygninger af fiskeskibe til el- og batteridrift
Torsdag den 21. marts deltog 60+ engagerede fiskere, udstyrsproducenter, service -& reparationsvirksomheder m.m. i en spændende minikonference omkring rentable ombygninger af fiskeskibe til el- og batteridrift på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Formålet med arrangementet var at formidle og drøfte konkrete eksempler på ombygninger af fiskeskibe til elektrisk, batteri og hybrid fremdrivning, herunder produkter, økonomi og perspektiver mhp. energioptimering og en bedre driftsøkonomi. Der var spændende indlæg v/Selfa Arctic i Norge, Danfoss Editron og Dansk Energirådgivning. Værter for arrangementet var MARCOD, Maritime Network Frederikshavn (retrofitnetværket) samt Transportens Innovationsnetværk.
Besøg af Claus Jensen
Tirsdag den 12. marts havde vi fint besøg af Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og Pernille Weiss, konservativ spidskandidat til Europa-parlamentsvalget m/følge. 
De var på besøg for at høre om MARCODs arbejde, herunder vores maritime lærlingeordning, vores perspektiv på den nye erhvervsfremmestruktur samt hvordan EUs udviklingspuljer kan understøtte vækst i Det Blå Nordjylland og maritime arbejdspladser.
Maritime Career portalen
Den 21. januar startede 2 nye praktikanter – Rebekka, som studerer til Grafisk Designteknolog og Louise som studerer til Multimediedesigner - på arbejdet med den maritime karriereportal. Desuden er Aalborg Maritime Network indgået i samarbejdet omkring portalen, hvilket betyder, at den nu omfatter Frederikshavn, Skagen og Aalborg, og derigennem godt 150 virksomheder. I løbet af de sidste par måneder har det givet portalen en lækker ny overhaling i form at et helt nyt logo, ny menustruktur, nye farver, opdatering af indhold og meget mere. Udover dette har formændene i alle 3 netværk udsendt et spørgeskema til alle medlemsvirksomheder med spørgsmål omkring lærlinge, elever og jobtyper, som skal bruges til at opdatere portalen, så den hele tiden er relevant for de unge brugere samt lærere og UU-vejledere. Planen er, at et lignende skema vil blive sendt ud hvert år, så portalen holdes opdateret.
Gå på opdagelse på Maritime Career
Karrieremessen 2019 
Den 5. marts blev Karrieremessen afholdt i Gigantium i Aalborg. Her var Det Blå Nordjylland stærkt repræsenteret med hele ni maritime virksomheder på en fællesstand. De maritime virksomheder var DESMI, Logimatic, Green Instruments,  Fjordline, Orskov Yard, VMS Group, MAN Energy Solutions og Scanel International og selvfølgelig også MARCOD. Dagen bød på møde med mange dygtige unge mennesker og hvor de forskellige virksomheder havde god lejlighed til at fortælle om de mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder, den maritime branche har at byde på. Fællesstanden var en stor succes og vi er helt sikkert med igen i 2020. Hold øje med vores hjemmeside for mere information om deltagelse på Karrieremessen 2020.  
www.marcod.dk
Save the date
Kom med, når Skagerrak Business Summit samler danske og norske erhvervsfolk i Kristianssand for at få ny branchespecifik viden og for at skabe forretningsrelationer på tværs af Skagerrak. Det primære formål med Skagerrak Business Summit er networking og matchmaking mellem erhvervsfolk fra de to skandinaviske lande. Konferencen giver rigelig mulighed for at mødes, udveksle visitkort og tale om forretningsmuligheder på tværs af Skagerrak, der både skiller og forbinder Norge og Danmark. MARCOD er ansvarlig for det maritime spor på konferencen. 
Arrangementer i de nordjyske maritime netværk 
Den Nye Ferielov 
Vil du holde 3 ugers sommerferie og 1 uges efterårsferie i 2020, så skal du allerede nu overveje, om du skal gemme ferie til næste år. Overgangsordningen kan nemlig komme til at påvirke dine feriemuligheder. Hvad GDPR var i 2018 er Den nye ferielov i 2019-20 – nemlig noget som vi alle skal forholde os til. Sammen med IKT klyngen BrainsBusiness afholder Aalborg Maritime Network morgenmøde om den nye ferielov og til den faglige del har vi allieret os med Beierholm, som er eksperter på området. Bliv klar på både de virksomhedsmæssige og medarbejdermæssige overvejelser i forhold til implementeringen af den nye ferielov. Brug også muligheden for at få en dialog med nogle af IKT virksomhederne i Nordjylland.
Tilmeld dig her
Copyright © 2019 MARCOD, Alle rettigheder tilhører.

Facebook nyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Branchenyheder

Tilmeld dig MARCOD nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores seneste nyheder.