Nordjyllands maritime brancheudviklingscenter
Fakta om MARCOD:
MARCOD er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i den nordjyske maritime klynge. MARCOD har 260 medlemmer. MARCOD er en specialiseret maritim erhvervsfremmeaktør med indgående kendskab til den maritime branche og et omfattende netværk til maritime aktører i Danmark og internationalt. MARCOD er etableret i 2010 og er en nonprofit organisation der støttes af både offentlige og private fonde. MARCOD er organiseret som en fond og har base i Frederikshavn med satellitkontor på Aalborg Havn. Centret har otte ansatte og er sølvcertificeret i henhold til EU’s fælles klyngeinitiativ ECEI. MARCOD arbejder med netværksudvikling, maritim forretningsudvikling, forskning og vidensdeling, kvalificeret arbejdskraft samt branding. MARCOD driver endvidere Scale-up Denmark og Maritime Stars vækstprogrammerne for den maritime branche i Danmark.